Teksten er fra hjemmesiden: www.hunderacer.info

Grand Danois

Vores egen søde Anton

Grand Danois Oprindelse

Racens oprindelse er der noget tvivl om. Pt er den opført som værende tysk. Men den danske Grand Danois klub arbejder på at få den opført som værende dansk. Derfor kalder de den i Tyskland for Deutche Dogge og i Danmark Grand Danois eller Den Store Danske.

Temperament

En Grand Danois er trods sin størrelse utrolig rolig. Den er meget børnevenlig, dog skal man have et vågent øje for Grand Danois’en er ikke selv klar over hvor stor den er og derfor kan legen godt blive lidt for voldsom ind imellem. Men den elsker at komme og sætte sig på skødet eller i sofaen ved siden af dig. Den kan godt være på vagt og blev i gammel tid også brugt på de store herregårde som vagthund. 

Grand Danois’en bliver en trofast følgesvend hvis egenskaber i dag vel næsten udelukkende er i form af familiehund. På grund af sin størrelse blev den brugt som vagthund på gårdene i gamle dage. Og den kan stadig holde ubudne gæster væk.

Størrelse og udseende

En Grand Danois skal være stor og samtidig elegant. Den skal være kraftig med gode benstammer, stort flot brystparti og elegancen får den fra det aflange hoved og den langstrækte hals. Grand Danois fås i farverne gul, tigerstribet, blå, sort og harlekin. Man kan desuden få ”fejlfarver” når man avler sort/harlekin. Det er faktisk en harlekin med grå baggrundsfarve i stedet for den hvide.

Pleje af Grand Danois

Der er ikke ret meget pleje ved en Grand Danois. Den skal selvfølgelig som alle andre hunde børstes specielt i fældeperioder. Ellers er der kun almindelig soignering så som negleklip, sørge for at holde tænderne rene og få renst ørene.

Unikke engenskaber for Grand Danois

Det er virkeligt unikt at tage sin Grand Danois med en tur i gågaden. De fleste er så benovet og vil gerne røre denne prægtige hund. Andre foretrækker at gå i en stor bue udenom. En ting der er helt sikkert er at man får rigtig meget opmærksomhed. Inden for hjemmets vægge fylder hunden faktisk ikke så meget som mange måske tror, da den tit bare flader ud på en madras på gulvet, eller foran sofaen så den er sikker på at blive kløet bag øret.

Artiklen er skrevet af Maj-Britt Nielsen & Brian Bitsch fra Kennel MaxiMilla’s Showdogs

 

OBS vi forventer ikke at få denne skønne race igen . men manskal jo aldrig sige aldrig 🤭

| Svar

Nyeste kommentarer

26.12 | 21:09

Hej Vibeke og familie - og Glædelig jul
Tak for ros - vi er også helt skøre med de små
Med træning, kærlighed og viden kan I sagtens have hund på de betingelser

26.12 | 18:31

Vi har i længere tid fulgt jeres dejlige hvalpe på siden her. En hund ville hos os skulle være alene i op til 8 timer 3-4 gange/uge- hvad mener I?
Glædelig jul

06.08 | 12:25

Vil bestemt ikke afvise at den badning bliver aktuel igen - har lige haft et kuld - de er vildt søde!
Hvis du skriver en mail via kontaktsiden, så kan vi skrive

05.08 | 13:12

Jeg kunne godt tænke mig en Lhasa blanding. Men får I lhasa/shih tzu blandingshvalpe?
Hvor meget fælder jeres hunde? Vores skal hanhvalp 😃 holdes korthåret