Flicka er en af Baileys dejlige hvalpe, sidste hvalp født i 2. kuld i efteråret 2012.
Hun var allerede fra starten meget mindre end alle de andre, kun 161 gram vejede hun. Hun kunne ikke finde ud af at sutte - hverken hos sin mor eller på sutteflasken. Det var ganske enkelte dråber det lykkedes os at få i
hende.
Til sidst havde selv dyrlægen sagt at han ikke længere rigtigt troede på projektet, og selv om vi prøvede at forberede os
selv på måske at miste hende kunne vi ikke give op - og det gjorde hun heller ikke på NOGET tidspunkt!
Hun er en lille kæmper, og måske var
det også med til at tage mange af de kræfter hun skulle have brugt på at spise. Hun kravlede rundt, bagom sin mor, over og under sine søskende og alle vejne.
Endelig var der en veninde der anbefalede at prøve en særlig "pasta" som hed "PuppyBoost" beregnet til for tidligt fødte eller hvalpe der havde mistet deres mor. Det blev redningen - og fra første skud tog hun bare
på og på. Vi blev faktisk urolige da hendes vægt pludselig begyndte a stå lidt mere stille;)
Nu vejer hun 1800 gram, og er fræk
som en slagterhund - men sød og sjov. Hun kan smelte hjerter, og som den eneste får hun lov til at komme med op i sengen❤